Interessen for slægtforskningen har bragt mig stor fornøjelse siden '90erne, og givet mig sjove oplevelser, så jeg reklamerer jo lidt for det i ny og næ, især nu hvor vi for et par mdr. siden fandt ud af, at en tipoldefar til gemalen har sine efterkommere spredt ud over Australien og USA.
Da jeg netop har genetableret forbindelsen med en barndoms- og ungdomsveninde kom dette på tale forleden, da jeg besøgte hende, da redaktøren af websitet nyligt havde redigeret sitet og gemalens gren af familien blev repræsenteret med en tekst og et billede af ham.
Og da veninden udviser stor interesse for dette, taler vi om hvor besværligt det var førhen, hvor man skulle troppe op på Landsarkiverne, nu sætter man sig bare til computeren, da det meste er digitaliseret og lagt ud på nettet.
- Ja, har du ikke webadressen, spørger hun så, der er noget jeg har tænkt mig at kigge på, selvom vi har -sen navn, så kan man måske alligevel finde noget længere tilbage, og dette bekræftede jeg og gav hende denne adresse.
Næste eftermiddag ringede hun, og fortalte at hun ikke havde sovet hele natten, fordi hun i en alder af snart 60 år havde opdaget, at hun var adoptivbarn.
Jeg ved ikke om jeg burde, men jeg har altså lidt dårlig samvittighed over, at jeg gav hende den omtalte webadresse......:-/
lørdag den 17. marts 2012
onsdag den 18. januar 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)