Sidevisninger i alt

lørdag den 17. marts 2012

Man gjorde måske en voksen fortræd...?

Interessen for slægtforskningen har bragt mig stor fornøjelse siden '90erne, og givet mig sjove oplevelser, så jeg reklamerer jo lidt for det i ny og næ, især nu hvor vi for et par mdr. siden fandt ud af, at en tipoldefar til gemalen har sine efterkommere spredt ud over Australien og USA.

Da jeg netop har genetableret forbindelsen med en barndoms- og ungdomsveninde kom dette på tale forleden, da jeg besøgte hende, da redaktøren af websitet nyligt havde redigeret sitet og gemalens gren af familien blev repræsenteret med en tekst og et billede af ham.

Og da veninden udviser stor interesse for dette, taler vi om hvor besværligt det var førhen, hvor man skulle troppe op på Landsarkiverne, nu sætter man sig bare til computeren, da det meste er digitaliseret og lagt ud på nettet.

- Ja, har du ikke webadressen, spørger hun så, der er noget jeg har tænkt mig at kigge på, selvom vi har -sen navn, så kan man måske alligevel finde noget længere tilbage, og dette bekræftede jeg og gav hende denne adresse.

Næste eftermiddag ringede hun, og fortalte at hun ikke havde sovet hele natten, fordi hun i en alder af snart 60 år havde opdaget, at hun var adoptivbarn.

Jeg ved ikke om jeg burde, men jeg har altså lidt dårlig samvittighed over, at jeg gav hende den omtalte webadresse......:-/

søndag den 18. december 2011

Gjerskov kan både ryge og rejse...

....magen til idiotisk kæll*** (det sagde du ikke Madonna??), skal man sgu lede længe efter.:-(


http://ekstrabladet.dk/nationen/article1677280.ece


Ikke nok med, at 'konen' sidder sammen med de 178 andre 'hoveder' på "Borgen" og lovgiver om, hvad vi andre må foretage os, så stik imod lovene om rygning i offentlige lokaler, indretter hun gudhjælpemig egen private rygekabine til sig selv.


Godt nok, er det ikke særlig sundt at ryge, men såfremt befolkningen ikke må ryge offentlige steder, og folkepensionisterne skal ha' frost i tæerne, når de skal ud og ryge udenfor i bankohallerne, og så forlanger sådan en pamper, at både dem, der har været dumme nok til at stemme på hende og hendes parti, samt vi andre skal betale for 'damens' dårlige vaner.


Håber, at de der stemmer sådan en 'julegås' ind næste gang, må få en tvangsindlæggelse, eller det der er værre.:-(((

Og så er hun tilmed dum nok til at udtale sig om det i Radioavisen, man havde jo nær fået den dyrt indkøbte kage  (med fedtafgift) til kaffen galt i halsen.;-(


Den røde regering er jo totalt respektløse overfor vælgerne.

fredag den 16. december 2011

En hilsen fra P-vagten i denne søde juletid......?




En af deltagerne i en af vores julesammenkomster har nok skullet skynde sig gevaldigt, siden han modtog denne hilsen, da han kom tilbage.;-)


Eller bare ny stil fra P-vagterne...?


Ihvertfald har gemalen garderet sig med at købe en elektronisk P-skive af Jacob Jensen design, der ikke kræver nogen særlig installering, selvom selve parkeringen nok ikke bli'r bedre af den grund.:-)

torsdag den 15. december 2011

Informationssamfundets morgenbøn

Ældgammel, men evigt aktuel:

Fader vor, du som er i datamaten.
Helliget vorde dit operativsystem,
komme dit flerbrugersystem,
ske din vilje som på skærmen,
således også i printeren.
Led os ikke i systemfejl,
men fri os fra de lange svartider.
Giv os i dag vor daglige udskrift,
og tilgiv os vore tastefejl,
selv om vi aldrig tilgiver nogen for programfejl.
Thi dit er systemet
og magten over personalet
i evigheden
(ENTER)

mandag den 12. december 2011

Julegaven til manden der har...næsten alt.;-)

Hvad si'r I så piger, nu behøver vi ikke at lade Dankortet og andre kreditkort gløde her i december, så billigt kan det gøres, når julegaven til farmand skal i hus:



http://go.tv2.dk/articlefornoejelse/id-46613536:julegaven-til-din-mand-et-godt-tag-i-skridtet.html


Hmmm.....noget si'r mig at julehandlen ikke topper i år, og hvad si'r handelstandsforeningen mon til dette forslag?!